Nyhedsbrev

Download vores gratis app Bruuns Galleri ? Klik her

Kaufmann åbner i Bruuns Galleri

Events17/08/2018

Vi er glad og stolte over at kunne byde en af Aarhus' bedste og mest traditionsrige herretøjsbutikker velkommen i Bruuns Galleri. Kaufmann åbner deres splinternye butik på 1. sal i det gamle Mr. Hannesbo fredag den 17. aug. kl. 10. 

Kaufmann åbner butik i Bruuns Galleri

Den aarhusianske herretøjskæde Kaufmann åbner sin tredje butik i Aarhus

Henrik Kaufmann, direktør i Kaufmann, oplyser i en pressemeddelelse, at tøjkæden i flere år har ønsket sig en butik i Bruuns Galleri, men at det først er blevet muligt nu, hvor Jesper Hannesbo har valgt at lukke sin Mr.-butik.

Kaufmann kender dog alt til det populære shoppingcenter, idet man ejer tøjkæden Quint, der har haft en butik i Bruuns siden åbningen i 2003.

"Bruuns Galleri er i mine øjne Danmarks flotteste shoppingcenter og har fra starten været en succes. Bruuns Galleri er en god historie, og den vil vi gerne være en endnu større del af," forklarer Henrik Kaufmann.

Glæden er gensidig i shoppingcentret, som har 11 millioner gæster om året.

"Det er helt naturligt, at en Aarhus-virksomhed som Kaufmann er repræsenteret i Bruuns Galleri med deres herretøjskoncept. Deres værdier og tilgang til at drive forretninger ligger helt i tråd med den måde, vi driver Bruuns Galleri på," siger Claus Brændgaard, center manager i Bruuns Galleri.

Aarhusiansk butikschef

Tre af de ansatte i Mr. Hannesbo fortsætter i den nye Kaufmann butik, der får 30-årige Sune Pedersen fra Aarhus som butikschef. Han har i de seneste otte år arbejdet i Quint-kæden.

"Jeg glæder mig helt vildt til at starte den nye butik op. Efter flere år i Quint ser jeg frem til at skulle servicere kunder i en lidt anden aldersgruppe og et andet segment, end jeg har været vant til. Og forhåbentlig er mange af de kunder, jeg har haft gennem årene i Quint, nu blevet så voksne, at de er klar til at rykke med mig over på den anden side til Kaufmann-butikken," siger Sune Pedersen, der får fem ansatte udover ham selv.

Herretøj i Aarhus siden 1908

Kaufmann er en traditionsrig kæde af eksklusive herretøjsbutikker, som efterhånden findes i det meste af landet. Den blev etableret i 1908 i en lille butik i Ryesgade i Aarhus af den nuværende direktørs farfar Axel Kaufman.

Med den nye butik har Kaufmann 20 butikker i Danmark, der primært ligger på hovedstrøg eller i shoppingcentre. I Aarhus har man to andre butikker, der ligger på Strøget samt i Storcenter Nord.

Vis på kort

Åbningstider

Se centrets åbningstider 
  • Kaufmann På sociale netværk:
View the products Kaufmann Se andre

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage kl. 10 - 20 / Weekender kl. 10 - 18

Phone : 70208909
> Kontakt os

Top