Download vores gratis app Bruuns Galleri ? Klik her

Nyt parkeringssystem i Bruuns Galleri

EVÉNEMENTS18/03/2019

Fra den 1. april 2019 udskifter vi parkeringssystemet i vores parkeringskælder. Fra denne dato fjerner vi bommene og indfører automatisk nummerpladeregistrering – nemmere bliver det ikke!

 

PARKERING MED AUTOMATISK NUMMERPLADEREGISTRERING

Bruuns Galleri får nyt parkeringssystem – fra den 1. april 2019 udskifter vi parkeringssystemet, så parkering bliver nemmere og hurtigere for dig! Det har aldrig været nemmere at parkere, for nu indfører vi automatisk nummerpladeregistrering i Bruuns Galleri.

 

SÅDAN VIRKER AUTOMATISK NUMMERPLADEREGISTRERING

Når du kører ind i parkeringsanlægget i Bruuns Galleri, vil din bil blive fotograferet, hvorefter du automatisk er “tjekket ind”. Derfor behøver du ikke at tænke på billetter eller kort-registrering, når du parkerer i Bruuns Galleri. Du skal først betale, når du forlader parkeringshuset. Dette gøres i en af de opstillede betalingsautomater eller du kan betale via appen ”EASYPARK”.

Se mere i vores lille videoguide eller læs videre nedenfor. 

OBS! Har du glemt at betale? Eller ønsker du blot at betale efter udkørsel, kan du gøre dette op til 48 timer EFTER udkørsel. Betal via dette link: parknsmile.dk/bruunsgalleri

 

BETALINGSMULIGHEDER

BETALING VED PARKERINGSAUTOMATER

Ved parkering i Bruuns Galleri kan du betale ved en af de opstillede betalingsautomater i p-lobbyerne. På alle automaterne kan du betale med kort ved at indtaste bilens registreringsnummer. Hvis du ønsker at betale med kontanter, kan du gøre det ved betalingsautomaten på P2.

OBS: Er der lang kø ved automaterne kan du, når p-kælderen er forladt, betale på hjemmesiden parknsmile.dk/bruunsgalleri
Du har 48 timer til at betale for din parkering, EFTER du har forladt parkeringskælderen.
Bemærk manglende betaling medfører et gebyr på 200.- + parkeringsbeløbet.

BETALING MED APP

Parkering i Bruuns Galleri kan også betales via appen ”EASYPARK”, der kan benyttes i forbindelse med parkering på en lang række offentlige og private parkeringspladser. Hvis ikke du allerede har appen, så kan den hentes, hvor du plejer at hente dine apps – f.eks. i App Store eller Google Play.

I appen registrerer du din bils nummerplade samt kortoplysninger, og du kan nu betale for parkering i appen (anvend områdekode 4332).
Når du parkerer i Bruuns Galleri og betaler med ”EASYPARK”-appen stopper parkeringen automatisk, når du forlader parkeringskælderen – du behøver altså ikke aktivt at stoppe parkeringen inde i appen. Du kan også indstille appen til selv at starte parkeringen, når du kører ind i parkeringskælderen. 

Hvis du oplever problemer med app'en, kan det skyldes, at du har valgt Mobilepay eller Applepay som betalingsmetode. Hvis dette ikke løser problemet, så kontakt EASYPARK på 70 22 12 08 eller info@easypark.net

BETALING VIA WEBSITE

Du kan også  betale via parknsmile.dk/bruunsgalleri, når du har forladt parkeringskælderen. 
Indtast din nummerplade, hvorefter du vil få mulighed for at betale for din parkering med et betalingskort. Udfyld dine kortoplysninger, tryk godkend og beløbet vil herefter blive trukket fra din konto.

Dette kan gøres i op til 48 timer efter, du har forladt parkeringskælderen. 

 

BRUG FOR HJÆLP TIL PARKERINGSSYSTEMET?

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål til det nye parkeringssystem, er du velkommen til at kontakte ParkZone, der står for parkeringssystemet i Bruuns Galleri på 70 25 26 96 eller salg@parkzone.dk.

 

PARKERINGSMULIGHEDER

– 1000 parkeringspladser i 3 plan
– Hvis du ikke allerede er medlem af vores gratis loyalitetsprogram MyPlays, kan du få 1 times gratis parkering som velkomstbonus ved tilmelding
– Prisen er 11 kr. pr. halve påbegyndt time
– Max højde på køretøjer er 2,05 m.
– Det er muligt at benytte parkeringskælderen hele døgnet. Mellem kl. 00.30 og kl. 06.00 kan betaling kun ske med ”EASYPARK”-appen eller ved at betale på parknsmile.dk/bruunsgalleri (bemærk at der i dette tidsrum kun er adgang til den parkerede bil via udkørselsåbningen)

 

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage kl. 10 - 20 / Weekender kl. 10 - 18

Phone : 70208909
> Kontakt os

Top