Strikkesalon x Aarhus Festuge

icon

Stueetagen

STRIKKESALON x Festugen i Bruuns Galleri

Strik for den gode sag
Vi strikker i fællesskab på et tæppe (eller flere), som bliver doneret til en god sag efterfølgende.  Uanset om du er ny eller skarp med strikkepindene, så er du velkommen. Vi har både strikkepinde og garn, som du kan bruge. Du må naturligvis også gerne medbringe dit eget strikkeprojekt.

BYT TIL NYT
Du kan bytte dit restegarn og gamle garnnøgler til nye garnnøgler, som du kan blive inspireret af at lave, ud fra det garn som ligger til fri afbenyttelse i Strikkesalonen . Vi laver et område, og hvor man enten kan lave sin egen garnnøgle af restegarn eller bytte sine gamle garnnøgler til nye.

Anja opfordrer til strikkefællesskab og fordybelse
Giv dig selv lov til at nyde din strikketid, og brug den som en pause i den travle hverdag. Anja Storkholm, som driver instagram profilen @fællesstrik, afholder strikkeevents med et tvist rundt i Aarhus med fokus på ”den gode sag og fællesskabet” som fællesnævner. Anja vil være vært for strikkesalonen, og hjælper gerne med at sætte gang i strikkepindene og give inspiration til strikkeprojekter.

Hvor og hvornår?
Vil du være med til at strikke og bytte, så kom Bruuns Galleri d. 28/8 fra 12:00 -16:00. Det hele foregår foran Espresso House, som giver 20% på varme og kolde drikke i dagens anledning (en rabat pr. deltager i strikkesalonen).

Tilmelding er ikke nødvendigt.