Genåbning af Søstrene Grene

Genåbning af Søstrene Grene

Søstrene Grene åbner ny butik i Bruuns Galleri fredag d. 11. februar 


Butikken har siden årsskiftet været lukket grundet renovering og udvidelse, men nu åbner butikken igen og byder indenfor i et helt nyt oplevelsesunivers.

Butikken har de sidste seks uger været igennem en stor ombygning og udvidelse og står nu færdig med kædens nye butikskoncept Retail for the Senses.  

Butikken er blevet indrettet med bredere gangarealer. Den ekstra plads giver kunderne mulighed for at nyde de mange oplevelser, som butikken byder på.

Retail for the Senses

Butikskonceptet Retail for the Senses bygger på en række oplevelsesrige elementer, og konceptet blev første gang implementeret i en Søstrene Grene-butik i Berlin tilbage i 2020. Siden da er butikker med det populære koncept poppet op i andre store byer som Hamburg, Göteborg, Trondheim og København, og nu er turen kommet til Aarhus, hvor Søstrene Grenes hovedkontor også har hjemme.

Ligesom Søstrene Grene foretrækker skæve priser, holder kæden af skæve tidspunkter, og butikken vil derfor åbne kl. 9.59. Her vil butikspersonalet stå klar til at tage imod alle besøgende.
Butikken har ikke flyttet sig, og du finder den derfor fortsat på 1. sal.