Download vores gratis app Bruuns Galleri ? Klik her

Parkering

Parkering i Bruuns Galleri

Bruuns Galleri byder på gode parkeringsforhold, så du kan shoppe, spise og hygge dig hos os uden at bekymre dig om p-skriver og parkeringsvagter. Bruuns Galleris parkeringskælder er i tre plan, hvor der er indkørsel på det øverste plan, P3, via Værkmestergade 27.

Fra P3 kan du køre ned og parkere på de to øvrige plan, P2 og P1. De elektroniske skilte viser, om der er ledige parkeringspladser på de forskellige plan. Frihøjden i vores parkeringskælder er 2,05 meter.

Parkering med automatisk nummerpladeregistrering

Når du kører ind i parkeringskælderen i Bruuns Galleri, vil din bil blive fotograferet, hvorefter du automatisk er “tjekket ind” via nummerpladeregistrering. Derfor behøver du ikke længere tænke på billetter eller kort-registrering, når du parkerer i Bruuns Galleri. 

Du skal først betale, når du forlader parkeringskælderen. Dette gøres i en af de opstillede betalingsautomater eller du kan betale via app’en ”EASYPARK” (husk din nummerplade for hurtig betaling).
Har du glemt at betale? Eller ønsker du blot at betale efter udkørsel, kan du gøre dette op til 48 timer EFTER udkørsel. Betal via dette link: parknsmile.dk/bruunsgalleri

Se vores lille videoguide eller læs mere om betalingsmulighederne på siden her.

Parkering er kun tilladt inden for afmærkede pladser. Parkeringskælderen er tv-overvåget, men parkering sker i alle henseender på egen risiko, og Bruuns Galleri påtager sig intet ansvar ved ulykkestilfælde, tyveri eller skader på personer, biler, udstyr og effekter i bilen. Man kan ikke komme ind i parkeringskælderen med trailer på bilen.

Brug for hjælp? 

Oplever du problemer, eller har du spørgsmål til parkeringssystemet, er du velkommen til at kontakte ParkZone, der står for parkeringssystemet i Bruuns Galleri på 70 25 26 96 eller salg@parkzone.dk

Åbningstider i parkeringskælderen

Parkeringskælderen i Bruuns Galleri har åbent hele døgnet. Mellem kl. 00.30 og kl. 06.00 er der dog kun adgang til den parkerede bil til fods via udkørselsåbningen, da centeret holder lukket i det tidsrum.

I enkelte tilfælde kan der opstå situationer, som kan betyde at centeret af sikkerhedsmæssige årsager lukkes ned før 00.30. I disse tilfælde vil der naturligvis være adgang til parkeringskælderen til fods.

Priser på parkering

Prisen på parkering i Bruuns Galleri er 11 kr. pr. påbegyndte halve time. Prisen kan dog aldrig overstige 180 kr., som er prisen for et døgns parkering. 

Hvis du skal i Kvickly eller CinemaxX i Bruuns Galleri har du mulighed for at få refunderet alle eller dele af dine parkeringsudgifter ved at oplyse din nummerplade i butikken. Ved køb for min. 50 kr. i Kvickly refunderer vi den 1. times parkering. Ligeledes kan du ved besøg i CinemaxX få refunderet parkering der ligger efter kl. 19.00 i hverdage og efter kl. 18.00 i weekender. Du kan kun få refunderet din parkering fra ét sted pr. parkeringsbillet, der kan altså ikke opnås gratis parkering både ved CinemaxX og Kvickly på samme billet. 

Handicapparkering

Du finder handicapparkeringspladser tæt ved indgangene til centret på alle tre parkeringsdæk i vores parkeringskælder. Prisen for handikapparkering i Bruuns Galleri er den samme som prisen for almindelig parkering – det vil sige 11 kr. pr. påbegyndte halve time.

Frihøjden i parkeringskælderen ved Bruuns Galleri er 2,05 meter. Biler med handikapskilt, som er højere end frihøjden, henvises til handicapparkeringspladserne ved DGI-huset i Værkmestergade 23-25, 8000 Aarhus C.

El-biler og ladestandere

Hvis du har en elbil, kan du lade den op, mens den holder parkeret i Bruuns Galleri. De ladestandere, du finder i vores parkeringskælder bliver opereret af CLEVER, og de er tilgængelige for alle, der har et ladekort fra CLEVER. Med ladekortet får du adgang til alle CLEVERs ladestandere, som tæller mere end 1000 i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Find ladepunkter på CLEVERs app.

Sikkerhed og betingelser

Vores parkeringskælder er tv-overvåget, men parkering sker i alle henseender på egen risiko, og Bruuns Galleri påtager sig intet ansvar ved ulykkestilfælde, tyveri eller skader på personer, biler, udstyr og effekter i bilen.

Parkering i Bruuns Galleri er kun tilladt inden for de afmærkede parkeringspladser. Vi gør desuden opmærksom på, at man ikke kan komme ind i parkeringskælderen med en trailer på bilen.

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage kl. 10 - 20 / Weekender kl. 10 - 18

Phone : 70208909
> Kontakt os

Top