Bolig

JYSK i Bruuns Galleri

Altid gode priser

I JYSKs citybutik i Bruuns Galleri finder du et skønt skandinavisk univers spækket med inspiration til din boligindretning, lækre håndklæder, dejligt sengetøj og ikke mindst de ikoniske dyner og puder, som er indbegrebet af JYSKs identitet.

Siden den spæde start i 1979 har JYSK fristet hele verden med kvalitet til gode priser, og vi kender alle Lars Larsen med ’det gode tilbud’. I vores butik har du altid mulighed for at gøre et godt fund til soveværelset, badeværelset, stuen eller til et helt fjerde spot i dit hjem. Så kom ind til os, og lad dig inspirere – vi glæder os til at byde dig velkommen!

Minimalistisk design til minimalistiske priser

I vores lyse og indbydende JYSK-butik i Bruuns Galleri i Aarhus finder du et bredt udvalg af brugskunst til alle hjemmets rum. Vi har ting til hele familien – fra de allermindste til de allerældste. Uanset om du er på udkig efter lamper, tekstiler, gulvtæpper, plaider eller andet til hjemmet, finder du det hos os.

Hos JYSK går vi meget op i både design og priser. Den stil, du finder hos os er moderne og minimalistisk, og du kan finde ting, der passer ind hjemme hos dig, uanset hvordan din stil er. Ligegyldigt hvad du falder for hos os garanterer vi dig, at designet er helt i top, mens prisen er helt i bund.

Garvet købmand

JYSK og Lars Larsen har i over 40 år været fyldt med gode idéer, en stor portion gåpåmod og energi, hvilket har resulteret i JYSKs internationale succes. Hos JYSK i Aarhus er du i centrum, og vores dygtige medarbejdere står altid til rådighed til at hjælpe dig.

Hvis du er på udkig efter senge eller møbler, hjælper vi selvfølgelig også gerne med at foretage en bestilling. Vi har et stort sortiment, som både tæller møbler til soveværelset, stuen, spisestuen, kontoret og haven.

Åbningstider

Hos JYSK har vi lange åbningstider, så du kan shoppe, når det passer dig bedst. Vores normale åbningstider er mandag til fredag kl. 10 – 20 og lørdag og søndag kl. 10 – 18. Sommetider har vi ekstra længe åbent – eksempelvis til Black Friday og inden jul.

Du kan se vores åbningstider her.

Parkering

Når du køber ind hos JYSK, kan du godt ende med at have flere og større ting, end du lige kan bære hjem. Heldigvis har vi gode parkeringsforhold i Bruuns Galleri, så du ikke skal slæbe dyner, brugskunst og store puder gennem Aarhus, når du har handlet hos os.

Indkørslen til vores parkeringskælder finder du i Værkmestergade. Her finder du både handicapparkering og parkeringspladser med ladestandere til elbiler, så du kan lade din bil op, mens du shopper hos os. Vær opmærksom på, at du skal medbringe eget ladekabel og ladekort fra CLEVER, hvis du ønsker at lade din bil op.

Vores parkeringskælder har åbent døgnet rundt. Om natten kan du dog kun komme ind og ud gennem ind- og udkørslen.

Butikken tilbyder Click & Collect 

Save Icon selectedSave Icon
jysk-896

JYSK

close iconLukket
Specielle åbningstider: tiderne kan variere. Se mere. Kontakt butikken direkte for yderligere oplysninger.
hours

SE FLERE? DISSE KUNNE MÅSKE OGSÅ HAVE INTERESSE

TILBUD
Bahne
Lukket
Imerco
Lukket