Download vores gratis app Bruuns Galleri ? Klik her

NYDELIGT nytårsforsæt med Nip

Inspiration04/02/2019

Nip er en gedigen kageelsker, som mange af os andre, både når det kommer til at smage, men også når det kommer til at bage - og vi har været så heldige, at hun har lavet en opskrift særligt til jer! 

Vi er kommet til februar måned og vi sprang over hvad der ville være moderne at gøre i januar: at lave et sundt nytårsforsæt, men den slags er i vores optik en smule overvurderet, så skal 2019 ikke bare handle om at NYDE? Nip er helt enig - og man kan næsten ikke være uenig med en med så fornemt et CV som Nip; hun har været med i ’Den store bagedyst’, vundet ’Den store jule- og nytårsbagedyst’ og hun er vores egen dommer i Aarhuskagen, som i år løber af stablen den 3/3-2019 - og nu har hun altså også lavet en skøn kage til os. 

Vi er jo jyder; vi kalder en spade for en spade. Dette er en gulerodskage - men en aldeles flot og virkelig velsmagende en af slagsen, for den er toppet med frosting lavet af bl.a. lækker hvid chokolade, som med garanti vil slå sokkerne af dine unger, mødregruppen, kollegerne eller hvem du nu vil dele denne kage med. Hvis du da vil dele, for det er svært, ved vi der har smagt på kagen!
 
Vi har været på jagt i Bahne og Imerco, for at finde de rette remedier og bl.a. fundet denne fine springform på 24 cm. i Imerco, der er perfekt til en gulerodskage, som denne.
Du kan finde både tylle, som også kan købes som et sæt, med flere forskellige former og størrelser, og genbrugelige sprøjteposer i Bahne og Imerco.

Sprøjtearbejde er noget man kan øve sig på, men Nip fortæller, at du altså ikke behøver være mesterbager, for at få et pænt resultat. Husk blot at holde sprøjteposen i en lodret vinkel på kagen, for at opnå det flotteste resultat. Nip har brugt en fin stjernetyl og dekoreret med guldstøv, som er fundet i Bahne i Bruuns. Her er både firkantet tallerken, prikket dejskraber, guld kagefad og kageske også fra.

NIPS OPSKRIFT PÅ: GULERODSKAGE MED FROSTING

(ca. 10-14 personer)

GULERODSKAGE

200 g smør
65 g brun farin
350 g sukker
4 æg
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
300 g hvedemel
300 g gulerødder (skrællet og revet fint)
En håndfuld grofthakkede valnødder

Start med at tænde ovnen på 180 grader.
Smelt smør og brun farin i en gryde og lad det køle af.
Pisk imens sukker og æg til en luftig og lys masse, og tilsæt nu smør-farin i blandingen.
Herefter røres bagepulver, stødt kanel, salt, hvedemel, gulerødder og valnødder i.
Hæld dejen i en springform (20-24 cm) foret med bagepapir, og bag kagen i ca. 40-45 minutter.
Når kagen er helt kold tages den ud af formen og placeres på et kagefad.

FROSTING

150 g hvid chokolade
200 g flormelis
175 g blødt smør
200 g flødeost (fx Philadelphia Original)
2 tsk. vaniljesukker

Smelt hvid chokolade i en skål over vandbad eller i mikroovn og lad det køle af.
Rør flormelis og smør indtil det er lyst og luftigt.
Tilføj herefter de resterende ingredienser og rør det godt sammen.
Stil frostingen på køl i ca. 15 minutter og smør herefter et tyndt lag på hele kagen.
Hæld den resterende frosting i en sprøjtepose med en fin stjernetyl (eller en anden du kan lide), og lav mønster på kagen.
Drys med guldstøv

NIPS TIPS!
1) Hold sprøjteposen i en lodret vinkel på kagen, og ikke skråt, for at opnå det flotteste resultat
2) Guldstøv kan drysses på kagen med en pensel eller en lille si.

God fornøjelse - og velbekomme!

Guldstøv og andet pynt er altid en god idé! Det giver det sidste touch til en god kage

Det er slet ikke så svært at lave roser. Inverser i en tylle og en sprøjtepose (eksempelvis fra Imerco eller Bahne) og øv derudaf!

Guldstøv, kageske, kagefad og kanel i høj kvalitet: alt er fundet i Bahne

Så er der serveret! Den søde tallerken og tilhørende kop er fra Bahne. Temaet er, som du måske kan se, GULD

Er den ikke flot? Der er lavet roser med stjernetylle, som kan købes i f.eks. Imerco. Frostingen er bl.a. lavet af hvid chokolade. MUMS!

Brug en dejskraber (som denne flotte sag fra Bahne) til at få frostingen ned i sprøjteposen

Vis på kort

Åbningstider

Se centrets åbningstider

Kontakt

38 40 50 11
  • Bahne På sociale netværk:
Vis butik Bahne Se andre
Vis på kort

Åbningstider

Se centrets åbningstider

Kontakt

86 19 91 10

Andre nyheder

#JustAsk

vi svarer r
i løbet af en time
på vores facebook side

Stil dit spørgsmål
Åbningstider

Hverdage kl. 10 - 20 / Weekender kl. 10 - 18

Phone : 70208909
> Kontakt os

Top